Din router skifter muligvis kameraets IP adresse hvis du har valgt DHCP som netværksindstilling. Skift i stedet til fast IP adresse.
Hvis dit kamera er forbundet via WIFI skal du være opmærksom på at en standard router kan sende signal i op til 10m i fri luft. Hvis der er vægge og mure imellem kamera og router, reduceres afstanden. Forsøg derfor at forstærke dit WIFI med en extender eller forbind dit kamera til routeren med et netværkskabel.
Alternativt kan problemet skyldes at din router frigiver adressen til brug med andre enheder såfremt der ikke har været aktivitet på kameraet. Kontroller med din router leverandør om kameraet kan tilmeldes til routeren med en fast forbindelse.