Der er ikke risiko for, at fjernbetjeningerne starter eller stopper et andet anlæg. Fjernebetjeningerne tilmeldes det enkelt anlæg i setup.
Der kan imidlertid være problemer med, at naboens følere trigger dit system.
Det kan sagtens undgås, ved at ændre huskoden i det ene system.
I alle følere, paneler, sirener og fjernbetjeninger sidder der fire "jumpere" eller kontakter. Disse kan stilles i enten position "on" eller "off". I kan derfor have hver jeres "huskode" på alle enheder. Kun enheder med samme "huskode" kan kommunikere sammen. Alle enheder og anlæg er indstillet ens fra fabrikken, men i brugsanvisningen er det beskrevet hvordan det ændres.