Rumføler og dør-/vindueskontakt er fra fabrikkens side indstillet til at virke med panelet, og der skal derfor ikke laves indstillinger for at disse virker.
Hvis du oplever at en rumføler eller dør-/vindueskontakt ikke kommunikerer med panelet, anbefaler vi du tjekker at enhedens angivne zone er aktiv på panelet, samt at huskoden er indstillet tilsvarende panelets huskode. Hvis du ikke har skiftet huskoden på systemet, anbefaler vi at du skifter denne.
Zone indstillinger:
Rumføleren er fabriksindstillet til zone 8.
Dør-/vindueskontakten er indstillet til zone 1.
Har du ændret eller ønsker du at ændre på zoneindstillingerne, kan du læse i manualen hvordan disse ændres.
Huskode indstillinger:
Alle enheder og anlæg er indstillet ens fra fabrikken. I alle følere, paneler, sirener og fjernbetjeninger sidder der fire "jumpere" eller kontakter. Disse kan stilles i enten position "on" eller "off".
Man kan derfor ændre sin "huskode" på alle enheder.
Kun enheder med samme "huskode" kan kommunikere sammen. Har du ændret eller ønsker du at ændre huskoden på dit anlæg, kan du læse i manualen hvordan disse ændres.